Hej alle jer derude, her kommer lidt teori til jer :) er det ikke skønt?
Teenageårene tror jeg, at vi alle kender som en tid fyldt med en
masse udfordringer, følelser og konflikter. Det er her mødet med venskaber, den
første forelskelse, seksuel debut, tab og sorg opstår.
Ungdomsperioden, teenageårene eller puberteten er en fase,
hvor identitetsmuligheder bliver afprøvet. Det er her interessen for sex og det
andet køn opstår. Ungdomskulturen er i dag meget præget af
kommunikationsmidler, som fx mobiltelefoner skriver Bjørn Hamre. Thomas Ziehe,
som er ungdomsforsker, kalder mediernes funktion, en sekundær
erfaringsdannelse. Nu om dage dækker det at være ung over at have set , oplevet
og hørt det meste gennem medierne. Alle sfærer i de unges hverdagsliv er
karakteriseret ved brugen af de digitale medier. At være på nettet, have en
facebook profil, have en ny smart mobiltelefon er en afgørende faktor for at
kunne være en del af ungdomsfællesskabet. Derfor mener vi, at det at lave en hjemmeside og
facebook side, hurtigere og nemmere fanger de unge. De unge bruger dagligt
nettet til at surfe rundt. For nogle er emnet sex måske et trykket emne at
snakke om, så de har ved hjælp af sider som vores, mulighed for at gå ind og
finde svar på egen hånd.
Jonas Svane skriver i et kapitel Ungdomslivet – psykologiske perspektiver og pædagogiske udfordringer i
pædagoguddannelse på tværs, at det pædagogiske arbejde med unge
grundlæggende handler om at støtte dem i at udvikle et stabilt selv. Når dette
sker udvikles den unges selvforståelse. Det er ifølge Axel Honnet vigtigt, at alle
3 anerkendelses sfærer finder sted. I denne sammenhæng er privatsfæren eller
den emotionelle sfære, som den også hedder, væsentlig at tage fat i. Det er
nemlig i denne sfærer selvtilliden etableres. Det gøres den gennem kærlighed,
intimitet og omsorg. Det er i teenageårene man begynder og snakke meget om sex,
det at være intim med at andet køn og kærlighed. Det er her det afprøves for
første gang. Det er med til at styrke selvtilliden hos de unge. Det er
ikke kun kønssygdomme og graviditet, som anses for at være negative
konsekvenser ved sex. Man have en dårlig oplevelse, man kan føle sig presset
til noget man ikke ønsker at være med til, man kan fortryde det dagen efter,
føle sig billig m.m. Det seksuelle kan have en effekt på ens hverdag. Når
oplevelsen af sex har været positiv, kan man få lysten til det igen, men hvis
ikke oplevelsen har været god sætter det negative spor, som kan udvikle sig
negativt. Det er derfor vigtigt, at vi informerer dem om, hvordan man
har sikker sex, og at man skal huske at vente til man er parat. Når man når til puberteten, begynder
man at udforske sin seksuelle ”plads”, altså er man heteroseksuel, homoseksuel
eller biseksuel. Det er en vigtig del af den seksuelle rejse man begiver sig ud
på. At finde ud af hvor man ”hører til” udgør et vigtigt ”mål” i sin
identitetsdannelse.
De unge får frihed til at afprøve deres grænser i forhold
til forældre, institutioner og andre unge. Dog bliver der stillet krav til at
de tager ansvar under denne frihed. Ikke kun de unge får ansvar, men forældrene
og andre der omgås dem, får også et ansvar. Deres syn på de unge må ændres
undervejs, da de udvikles. Vi vil mene, at med dette ansvar skal de informere
de unge om sex, både forældrene og institutionerne.
Kender vi alle den historie om Narkissos? Han var en smuk
ung græsk helt, som afviste nymfen Echos desperate tilnærmelser. Som straf blev
han dømt til at forelske sig i sit eget spejlbillede i en vandpyt. Da han var ude af stand til at fuldende sin
kærlighed, visnede Narkissos væk. Han derefter til en blomst, som blev opkaldt
efter ham, narcissen. Den balance som sindet har opnået i fasen før puberteten
forstyrres, af ubevidste følelser som vækkes af pubertetens seksuelle drifter,
mener Freud og Kohut. Den unge kan udvikle en ny sekundær
narcissistisk selvorientering, hvis den unge ikke magter at række ud til andre
eller får den konstruktive respons den unge har brug for. Ifølge Kohut, spejler
den unge sig selv og bliver selvoptaget. Den unge kan heraf opleve sig selv som
mere eller mindre kompetent og socialt attraktiv, end hvordan andre oplever
personen. Der er det negative selvsyn og så, som vi vil kalde det, det positive
selvsyn, begge tilfælde kan give den unge oplevelsen af, at de sociale reaktioner
ikke passer sammen med der fordrejede selvbillede. Her kan den unge reagere
meget følelsesladet. Disse reaktioner kan medføre depression, selvskadende
adfærd eller selvmord.
Det er derfor
vigtigt, at vi som pædagoger og forældre, eller i det hele taget bare som
mennesker, informerer de unge om, hvad der sker med deres kroppe når de kommer
i puberteten, hvordan du har sikker sex, at man ikke skal forhaste sig ting man
ikke er klar til. Vi skal som pædagoger, finde nye måde at nå ind til de unge på,
så de forstår vores budskab. Gennem vores hjemmeside, mener vi at vi hjælper
lidt på vej, de unge kan gå ind og læse om forskellige kønssygdomme,
præventioner, stille spørgsmål. Vi rådgiver dem, men det er deres valg om de så
vil tage det til sig.
Vi mener, at den voksnes rolle, forældre, pædagoger osv, i
relationen med teenageren er at være til rådighed, når den uge gerne vil i
dialog omkring sex og følelser. Den voksne skal være en tryg relation, som
respekterer den unges privatsfære. Vi vil mene, at den voksne har et ansvar
overfor den unge. Den voksne skal støtte den unge, så det udvikler sund,
fornuftig viden og adfærd i forhold til sex. Den voksne skal gradvist lærer
barnet de sociale regler og omgangsformer i forhold til jævnaldrende, andre
unge og voksne.
I dag er digitale medier det de unge bruger mest tid på,
efter at sove og gå i skole. Det har stor betydning for, hvad det vil sige at
være ung i dag. De unges brug af de digitale medier bliver omtalt som både noget
negativt og positivt. Ifølge Postman er det negative præget af mobning og sexchikane,
han har en meget pessimistisk tilgang til medierne. Lotte Nyboe snakker om, at
de unge får erfaringer og ny viden ved brug af de digitale medier, om det så er
skolebrug eller i fritiden. De fleste unge ved som regel mere om den digitale viden
end deres forældre. Alt denne viden som de udvikler i fritidens digitale medier,
er vigtig, siger Nyboe, men i et fremadrettet samfunds- og erhvervsmæssigt
perspektiv er det ikke nok. De unge har brug for en uddannelse, så digitale
færdigheder og kompetencer udvikles forsvarligt.
Man kan også i forbindelse med alt dette snakke om uformel
læring. Uformel læring er noget man gør af lyst, ikke noget der skal gøres af
pligt. Brugen af vores hjemmeside er ikke noget skolariseret læring, som Nyboe
kalder det, det er noget de unge kan læse om, hvis de har lysten til det.
Derved er brugen af vores hjemmeside noget uformel læring. Man kan her også
snakke om selvdannelse, da de unge får erfaringer og skaber viden om sig selv.
I forhold til vores produkt mener vi, at det er relevant at
snakke om digital dannelse, da de unge netop bruger så meget tid på at surfe
rundt på nettet. Vi mener derfor også, at en hjemmeside vil være mere relevant,
frem for en bog, da vi lever i en digital verden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar